Nyheder - Fendre - Ordrer

Nyheder - Fendre - Ordrer

Nyt katalog over fendere på tysk og engelsk!

WILLBRANDT kan nu præsentere et meget udførligt og teknisk katalog over de mest almindelige fendertyper til skibe og havne.

Kataloget er gratis og kan hentes under kataloger samt under fanebladet fendere på hjemmesiden www.willbrandt.dk

I kataloget er der flere nyheder bl.a. flere typer af PU-fendere og 4-kantfendere med PE-glideplade.

Hvis der er spørgsmål, eller man ønsker et papirkatalog tilsendt, så står vi gerne til rådighed. Ring på 56870164 eller mail på info@willbrandt.dk


________________________________________________________________________________

Skagen Havn har investeret i nye fendere, som opsættes på Industrikajen og
den yderste strækning af Fragtkajen.


Der er i alt indkøbt 121 stk. firkant komposit fendere fra WILLBRANDT Gummiteknik ApS med en dimension på 30x30x100 cm. Fenderen består af en gummikerne, hvorpå der er limet et glidepanel. Glidepanelet gør fenderen meget slidstærk og bevirker samtidigt, at der ikke sker nogen afsmitning fra gummiet til skibssiden. Fenderne monteres imellem L-stålprofiler, som fastgøres til kajen ved hjælp af indborede bolte. Der skal i alt bores 726 huller i kajmuren, så for at gøre det så hurtigt og præcis som muligt, har havnen fremstillet en borestand, som kan fastholde maskine og bor på en nøjagtig position. Arbejdet pågår over de kommende uger, og forventes færdiggjort primo november, hvilket dog kan forsinkes
af dårligt vejr samt meget skibstrafik ved kajerne.

www.skagenhavn.dk


________________________________________________________________________________

 WILLBRANDT Gummiteknik er igen blevet udnævnt til
Gazellevirksomhed for andet år i træk siden 2008

Det er med stor glæde, at direktør Johnny Anekjær modtog udmærkelsen Gazellevirksomhed 2009. I dagligdagen tænker vi jo ikke over, at vi er vokset støt siden 2004. Vi prøver bare at gøre en forskel overfor vores kunder.

Væksten havde dog ikke været mulig uden de dygtige medarbejdere. I 2004 bestod virksomheden af to medarbejdere og er i dag bestående af 5 medarbejdere i Danmark + 90 medarbejdere i moderselskabet i Hamborg. I Hamborg er funktioner som marketing, finans, lager, produktion, test og teknik samlet.

På kontoret i Haslev er vi tre medarbejdere vores sælgere har hjemmekontor henholdsvis i Århus og Korsør.

WILLBRANDT Gummiteknik ApS er et datterselskab af WILLBRANT KG i Hamborg. WILLBRANDT KG har afdelinger i Hannover og Berlin samt produktion og lager i Hamborg og Hannover. Derudover har man mange leverandører i Europa og udenfor Europa samt lagerfører som hovedforhandler alle Continental ContiTech’s industriprodukter.

Definitionen på en Gazelle er følgende: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Udgangspunktet for udvælgelsen af gazellerne er D&B Danmarks database med mere end 560.000 momsregistrerede virksomheder. Det er dog kun en brøkdel af disse, som formår at leve op til udvælgelseskriterierne. Således slap kun 2078 virksomheder i 2007 og i 2006 1338 gennem nåleøjet. Endnu færre opnår hæderen to år i træk.

Yderligere informationer kan hentes hos direktør Johnny Anekjær

_______________________________________________________________________________

Undgå våde fødder

At tætne dokport på et stålskibsværft, så vandet holdes ude, lyder umiddelbart ligetil. Men tætningens størrelsesforhold og konstruktion udgjorde noget af en udfordring.

mere

WILLBRANDT Gummiteknik får ordre på 4 stk. WB type 50 DN1000 gummikompensatorer til DONG

WILLBRANDT Gummiteknik er en af verdens største og førende leverandører af gummi- og stålkompensatorer. Vi har i flere år leveret gummi- og stålkompensatorer til DONG samt hjulpet DONG ved nedbrud på og revision af pumoe-, røranlæg samt kedelanlæg.

I den forbindelse har vi hjulpet DONG med valg af nye gummikompensatorer i forbindelse med kølevand, der indtages fra havet. Samtidig har vi i denne uge også fået ordre på nogle mindre stålkompensatorer til to af DONG's kraftværker.

Yderligere information kan fås hos WILLBRANDT Gummiteknik på www.willbrandt.dk eller ved at ringe til os på 56870164.

______________________________________________________________________________

Enkel reparation af skumfyldte flydefendere

En af WILLBRANDT’s kunder havde fået ødelagt en af deres skumfyldte flydefendre. Et skib havde påsejlet fenderen med stor kraft, men fenderen gjorde dens arbejde, da den beskyttede både skibet og hammeren, men da det skete med så stor kraft på en fender blev fenderen beskadiget.

Ofte ville man så skulle kassere fenderen eller, hvis det havde været en pneumatisk Yokohama fender, så var den måske sunket. Fordelen med WILLBRANDT’s og Hippo’s skumfyldte fendre er, at skummet ikke suger vand samt, at de kan repareres uden den store know-how ved hjælp af reparationskit.

Efter reparation kan fenderen anvendes mange år endnu. Se billeder nedenfor. Arbejdet er udført af havnens egne folk.

______________________________________________________________________________

WILLBRANDT Gummiteknik ApS skaffer Yokohama pneumatiske fendere indenfor 24 timer til kunde

En af WILLBRANDT´s kunder ringede onsdag og spurgte, om vi kunne hjælpe med at skaffe 3 stk. pneumatiske Yokohama fendere Ø:3,3m x L:6,5m til fredag.

Dette kunne WILLBRANDT Gummiteknik svare bekræftende på, da vi havde nogle i størrelsen 3,3 m. i diameter x 6,5 meter i længden liggende på vores base i Kalundborg.

Disse pneumatiske Yokohama fendere blev med hjælp fra et lokalt firma leveret til kunden fredag kl. 12.00 inden stormen drog over landet. De er nu leveret tilbage til Kalundborg, og er klar til næste opgave.

______________________________________________________________________________



WILLBRANDT
Gummiteknik ApS

Finlandsgade 29
4690 Haslev
Tel. +45 56870164
Fax +45 56872208
info@willbrandt.dk

KONTAKTPERSONER
Johnny F. Anekjær
(Adm. direktør)
Tel. +45 20495687
Fax +45 56872208
jfa@willbrandt.dk

Kim Rud
Teknisk salgskonsulent
Kolding
Tel. +45 20155687
rud@willbrandt.dk

Kenneth Olsen
Salgskonsulent
Korsør
Tel. +45 30305687
kol@willbrandt.dk