Virksomheden - historie
WILLBRANDT Gummiteknik ApS blev grundlagt i 1994 som et 100% ejet datterselskab af WILLBRANDT KG, Hamborg. WILLBRANDT havde i mange år før da været leverandør til den tidligere direktør Aage Christensen i de firmaer, som han havde været ansat i.

Indtil 2005 var Aage Christensen direktør for firmaet i Danmark. Pr. 01.07.05 gik Aage Christensen på pension, og Johnny Frank Anekjær overtog ledelsen. Johnny Anekjær havde da været ansat siden d. 1. januar 2005.
Firmaet har oplevet en stærk vækst i de senere år og teamet består i dag af 5 medarbejdere og en piccoline.
WILLBRANDT KG i Hamborg blev grundlagt i 1892, da Charles Louis Richard Willbrandt i Hamborg grundlagde en handelsvirksomhed ved navn R. Willbrandt, der beskæftigede sig med skibsudrustning og blev optaget i handelsregistret i 1894. I 2008 har WILLBRANDT KG i Hamborg indledt et generationsskifte. Dette betyder, at den tidligere salgsdirektør Per-Olof Arndt nu er blevet medejer og direktør for WILLBRANDT KG og Sattelmacher KG.
Allerede i 1894 specialiserede Willbrandt sig i anvendelse, beregning og salg af elementer til elastisk lejring af maskiner, motorer og apparater.
WILLBRANDT har konsekvent specialiseret sig i elastomerteknik og har derved på en del felter opnået berømmelse som anerkendt specialleverandør og problemløser verden over.
Fordele: Udvikling af egne produkter samt patenter, specielt hvad angår svingningsdæmpere og kompensatorer, egen produktion og produktion efter ordre, kvalificeret faglig rådgivning via et team af ingeniører samt avancerede test- og forskningslaboratorier.